Disc- & Fodboldgolf
på Bornholm

Kæmpe 18-hullers adventuregolfbane med sjov og udfordringer til alle.

Kom ud i den friske luft, få lidt motion, få en på opleveren og få støvet konkurrencemennesket af.

Elsker du konkurrence? Mod dig selv eller andre? Får du et sug i maven, når du scorer et godt mål i fodbold eller får hole-in-one på (mini)golfbanen? Eller elsker du bare at spille fodbold, spille minigolf og alle mulige andre spil? Og synes du, at det er dejligt at have plads til både familie og venner i dagens program?

Nu kan du komme ud og spille golf – eller adventure golf for den sags skyld – på en spændende, sjov og helt anderledes måde.


NatureEvent har bygget Danmarks måske smukkeste fodboldgolfbane ved klatreparken hos Til-Tops Bornholm. En rundtur af de dejligste, hvor den sjove og udfordrende 18-hulles golfbane slynger sig over mark og i skov under klatrebanerne. Den eneste forskel fra golf og minigolf er, at her spiller vi uden køller. Her er det benene, der har det sidste ord!


Danmarks måske smukkeste fodboldgolfbane

På samme måde, som I sikkert kender det fra de bedste minigolfbaner, er der både forhindringer og udfordringer på vejen fra teested til hul, hvor I bruger alle jeres sparketalenter og øjemål til at guide bolden rundt om, over og under forhindringerne. Alle huller har forskellige vinkler og længder, så der er noget for enhver smag.

  • Uanset om man er mest til konkurrence eller mest til sjov og hygge, så giver et slag fodboldgolf på NatureEvents herlige golfbane hos Til-Tops Bornholm den rene underholdning i det grønne til både familie, venner og kolleger i et par timer.
  • Banen er designet, så både børn og voksne, spillere og ikke-fodboldspillere, konkurrence- og hyggemennesker kan få en fornøjelse ud af det.
  • Men banen byder også på en herlig naturoplevelse. Beliggende midt i en af Bornholms berømte klippeådale lige på kanten af Rø Plantage tæt ved Gudhjem giver banen også en dejlig naturoplevelse med i købet. De smukke omgivelser giver rig lejlighed til at nyde udsigten mellem skuddene – og selvfølgelig er der alle muligheder for gode selfies, når hole-in-one – eller ligeved – skal foreviges. Og nej, der er IKKE gratis omspark, hvis nu et skud skulle ramme en hare eller en hjort på vejen!
  • Hvis det lyder som noget for dig / jer, så kom ud og hyg jer hos os et par timer. Med sjov, sport og smuk natur kan fodboldgolf hos NatureEvent og Til-Tops Bornholm bestemt være lige noget for jer.

Hjertelig velkommen til nogle hyggelige timer og sjove oplevelser på banen. Danmarks nok smukkeste fodboldgolfbane byder velkommen.


Discgolf til både familie, venner og kolleger

På samme måde, som I sikkert kender det fra de bedste minigolfbaner, er der både forhindringer og udfordringer på vejen fra teested til hul. I skal bruge alle jeres kastetalenter og øjemål til at guide bolden rundt om, over og under forhindringerne. Alle huller har forskellige vinkler og længder, så der er noget for enhver smag. Banen har to dele – de første 9 huller er lettere og mere familievenlige. De bageste 9 huller er bygget med større udfordring og egner sig til øvede og konkurrencespil, men er også værd at prøve for alle, der er kommet igennem de første 9 kurve – eller huller. Spiller man 18 huller kan man enten spille alle 18, eller spille de lette kurve 2 gange eller de svære kurve 2 gange. Deet bestemmer man selv.

Man må meget gerne have egen disc eller frisbee med, men ellers indgår lån af disc også i billetprisen.

Uanset om man er mest til konkurrence eller mest til sjov og hygge, så giver en runde discgolf på NatureEvents dejlige golfbane hos Til-Tops Bornholm den rene underholdning i det grønne til både familie, venner og kolleger i et par timer.

Banen er designet, så både børn og voksne, kastevante og ikke-kastevante, konkurrence- og hyggemennesker kan få en fornøjelse ud af det.

Men banen byder også på mere end kurve og golf. Beliggende midt i en af Bornholms berømte klippeådale lige på kanten af Rø Plantage tæt ved Gudhjem giver banen også en dejlig naturoplevelse med i købet. De smukke omgivelser giver rig lejlighed til at nyde udsigten mellem kastene – og selvfølgelig er der alle muligheder for gode selfies, når kurv-in-one – eller de sjoveste og skæveste kast – skal foreviges. Og nej, der er IKKE gratis omkast, hvis nu disc’en pludselig skulle ramme en hare eller en hjort på vejen!

Hvis det lyder som noget for dig / jer, så kom ud og hyg jer hos os et par timer. Med sin dejlige blanding af sjov, sport og smuk natur kan discgolf hos NatureEvent og Til-Tops Bornholm bestemt være lige noget for jer.

Hjertelig velkommen til nogle hyggelige timer og sjove oplevelser på banen. Danmarks nok mest afvekslende discgolfbane byder varmt velkommen.

Til Tops - Bornholm

  • Brommevej 10, 3760 Gudhjem

  • 2117 3743

  • bornholm@til-tops.dk
  • CVR: 37614971

Til Tops - Fly High

  • Ledreborg Alle, 4320 Lejre

  • 2117 3743

  • ledreborg@til-tops.dk

  • CVR: 39555263

Til Tops - Frederiksdal

  • Hummeltoftevej 179, 2830 Virum

  • 2117 3743

  • frederiksdal@til-tops.dk
  • CVR: 35667849

Til Tops - Havreholm

  • Klosterrisvej 4, 3100 Hornbæk

  • 2117 3743

  • havreholm@til-tops.dk
  • CVR: 36435178